Kom lettere rundt med en kørestol

Hvis du har problemer med at gå eller stå op i lang tid ad gangen, kan en kørestol gøre en rigtig stor forskel. En kørestol er sådan set bare en stol, hvor der er påsat hjul, så du kan sidde ned samtidig med, at du kan komme rundt. Det er en rigtig god løsning for folk, som slet ikke kan gå eller blot har gangbesvær og sommetider skal bruge lidt støtte.

Mange ældre mennesker kan få stor hjælp af en kørestol, fordi de har svært ved at stå op for længe ad gangen. En kørestol er altså ikke kun en hjælp til folk, som slet ikke er i stand til at gå, men også til for eksempel ældre folk, som ikke har lige så mange kræfter i benene som tidligere i livet.

Kørestole kan være med til at skabe en stor forskel i livet. Det betyder rigtig meget, at du stadigvæk kan komme ud i verdenen og på gåture, selv hvis du har problemer med at gå. Her hjælper kørestolen dig med at komme ud, så du stadig kan beholde noget livsenergi og ikke er fanget i boligen.

Forskellige typer af kørestole

Der findes forskellige typer af kørestole. Her er det vigtigt, at du vælger den model, som passer til netop dine problemer. Er du slet ikke i stand til at gå, skal du have en anden type, end hvis du blot har gangbesvær og skal bruge kørestolen på længere ture.

  • En kørestol til dagligt brug. Denne type kørestol er til dig, som slet ikke kan bruge benene og skal bruge kørestolen hele tiden. Det betyder, at komforten skal være i top, så du hele tiden sidder behageligt. Desuden følger der også en lang række af funktioner med, som gør det let at bruge den. 
  • En kørestol til lejlighedsvisbrug. Denne type er til dig, som godt kan bruge benene, men har svært ved at gå langt ad gangen. Den bruges altså udelukkende til transport, og behøver derfor ikke mange af de funktioner, som ved en kørestol til dagligt brug.