En fitnessmaskine over dem alle

Kvinde der roer

Jeg har styrketrænet i snart 10 år og skulle mene at jeg har prøvet snart alt. Min træning har primært bestået af styrketræning i et fitnesscenter. Derfor har jeg gennem mine 10 år efterhånden prøvet alle slags maskiner. Forleden fik jeg spørgsmålet “Hvad er den yndlings maskine?”, hvilket fik mig til at tænke en del over det. Efter at have tygget på den i nogle dage stod det helt klart for mig, at der var én maskine som var min klare favorit, romaskinen. Hvorfor er romaskinen min yndlings fitnessmaskine? Det er den fordi, det er en af de få maskine som kan stå alene. Der kan være flere grunde til at bruge en romaskine, og det er ret unikt. Hvis du f.eks. sammenlignet med et løbebånd eller en benpres maskine. De har begge helt klare formål, konditionstræning og styrketræning for benene. En romaskine formår at udmærke sig ved, at kunne gavne flere forskellige slags træninger. De to primære træningsformål er kondition og styrke. Jeg kan ikke på stående fod komme på en anden maskine, der træner lige så mange forskellige muskler på en gang, i selv samme øvelse. 

En alsidig maskine  

Jeg vil kategorisere romaskinen som en klassiker fordi den altid har været der. Du finder ikke et fitnesscenter hvor der ikke er en romaskine. Det alene taler sit tydelige sprog. Mange bruger også romaskinen som opvarmning før styrketræning. Igen understreger det hvor mange funktioner en enkelt maskine kan have. Ikke nok med at du kan træne mange forskellige muskler og typer af træninger, så vil jeg mene at romaskinen gør det hele til UG. 

En sidste ting som gør romaskinen den perfekte fitnessmaskine er, at den også egner sig godt til at have i hjemmet. Den er til at betale og selvom den er relativ lang, så kan den nemt gemmes af vejen, hvis du har højt til loftet. Langt de fleste modeller kan nemlig stille på hovedet, så de nemt kan så op af væggen bag et skab eller lignende. Alt i alt mener jeg at en romaskine er det tætteste man kommer på en perfekt maskine.